At vågne med en ”ny” krop

ROSA

Da jeg først fik at vide at jeg kunne nøjes med en brystbevarende operation troede jeg at der ville blive et hul ind der hvor de skulle fjerne knuden fra. Jeg havde engang set billeder af kvinder der havde haft brystkræft og der var det tydeligt at der manglede noget.

Til den sidste samtale på sygehuset før operationen snakkede jeg med min kirurg om det og han fortalte mig at det var mange år siden at de lavede brystbevarende operationer på den måde, nu kan de flytte rundt på vævet så der ikke bliver et hul ind. Det var først da han fortalte mig det at jeg kunne mærke hvor meget jeg rent faktisk havde tænkt på hvordan det ville blive at have et “halvt bryst”. Jeg havde ikke givet mig selv lyst til at tænke på den kosmetiske del af operationen, det virkede så overfladisk at gå op i det når man har en livstruende sygdom. Men jeg var virkelig lettet efter at havde snakket med ham.

Før min operation brugte jeg meget tid, og energi, på at researche brystkræft. Jeg havde en idé om at jo mere jeg vidste, jo nemmere ville det være at forholde mig til. Jeg kunne læse mig frem til at det var vigtigt for min prognose at der ikke var spredning til lymferne. Det var det sidste jeg tænkte på inden jeg blev bedøvet før min operation.

Da jeg vågnede op kort efter operationen fortalte kirurgen mig som det første at der ingen spredning var. Så det var dejlige nyheder at vågne til.

Da jeg vågnede rigtigt op kiggede jeg under dynen og blev først rigtig forskrækket, det så helt skævt og mærkeligt ud. Sygeplejersken var dog hurtig til at forklare mig at det bare var den måde de havde sat bandagen på der gav det mærkelige udseende. Da forbindingen kom af et par dage senere blev jeg faktisk helt lettet, det så slet ikke så slemt ud som jeg havde forestillet mig.

Skriv et svar